Hove Vandværk fastsætter vandpriserne med henblik på at sikre, at selskabets indtægter kan dække udgifterne til den løbende drift samt hensættelser til forestående investeringer i produktionsanlægget. Vandværksdriften skal rent økonomisk hvile i sig selv. Da vandværket ejes af forbrugerne (interessenterne) i fællesskab, er det ikke hensigten, at der skal tjenes penge på vandet. Seneste takstforhøjelse var i 2004. I 2009 og 2010 er taksterne nedsat.

Hove Vandværks takster er fastsat således, at den faste afgift og kubikmeterprisen hver især dækker cirka halvdelen af de forventede udgifter. Fordelingen afspejler, at nogle af vandværkets udgifter er faste, mens andre udgifter hænger direkte sammen med den producerede vandmængde. Den ligelige fordeling mellem fast og variabel afgift sikrer også, at både små og store forbrugere bidrager til at dække vandværkets faste udgifter.

Oversigten nedenfor viser en sammenligning af priserne på vand fra de forskellige vandværker i Egedal Kommune i 2010/2011. Sammenligningen tager udgangspunkt i et årsforbrug på 125 m3, som er det gennemsnitlige forbrug hos husstandene i Hove. Hove Vandværk er placeret blandt de dyre vandværker i denne sammenligning.

Produktionsomkostningerne ved vandforsyning er generelt stigende. Elpriser og -afgifter, som har meget at sige ved vandindvinding, er på godt på vej op. Kravene til vandkvalitetskontrol stiger, og øget prøvetagning belaster vandværkets økonomi. Samtidigt forældes vandværkets bygninger og hovedanlæg. Meget taler således for, at vandpriserne generelt er under pres. Det er ikke nogen overraskelse, at flere af de øvrige vandværker i Egedal kommune er nødt til at sætte taksterne op. Hove Vandværk har alligevel i 2009 og 2010 formået at reducere taksterne. Det skyldes primært, at vi har investeret i anlæg, som er billigere i drft, og at vi har været forskånet for ledningsbrud.

Bestyrelsen følger vandværkets økonomi og taksterne nøje. Hvis det viser sig, at økonomien kan bære yderligere nedsættelser af taksterne, vil bestyrelsen fremsætte forslag om dette. Viser det sig, at økonomien kræver yderligere indtægter, vil der blive fremsat forslag om takstforøgelser. Bestyrelsen følger også nøje med i produktionsomkostningerne. Hvis vi via rentable investeringer kan skabe et lavere omkostningsniveau, vil vi selvfølgelig gennemføre investeringerne. Hvis vi kan optimere på driften og dermed skabe besparelser, vil vi selvfølgelig også gøre det.


VandværkForbrugsafgift  
pr. m3
Statsafgift  
pr. m3
I alt  
pr. m3  
Fast afgift  
pr. år
Forbrug på 125 m3
pr. m3
Ballerup forsyning16,256,2522,501.050,0030,90
Nybølle Vandværk 12,006,2518,251.250,0028,25
Smørumovre Vandværk10,636,2516,88875,0023,88
Smørumvang Vandværk4,006,2510,251.625,0023,25
Hove Vandværk 8,756,2515,00968,7522,75
Hove Overdrev Vandværk6,256,2512,501.250,0020,00
Egedal forsyning 8,186,2514,43702,0020,05
Ny Sperrestrup Vandværk2,506,258,751.187,5018,25
Ganløse Nordre Vandværk5,946,2512,19437,5015,69
Ganløse Søndre Vandværk5,946,2512,19437,5015,69
Furesø forsyning6,256,2512,50375,0015,50
Buresø Vandværk2,196,258,44812,5014,94
Veksø Vandværk7,256,2513,50125,0014,50
Stenløse Vandværk7,006,2513,250,0013,25
Ledøje Vandværk 5,006,2511,25250,0013,25
Slagslunde Vandværk4,256,2510,50200,0012,10

Alle priser incl. Moms
Kilde: Egedal Kommune