Hove Vandværk I/S blev dannet ved en stiftende generalforsamling allerede i 1910. Vandværkets hovedopgave er at levere vand af god kvalitet til rimelige priser til vandværkets interessenter. Vandværket ledes af en bestyrelse, som vælges på den årlige generalforsamling.

Vandværket forsyner ca. 50-60 husstande i og omkring Hove by med vand. Vandværket indvinder på årsbasis i størrelsesorden 10.000 m3 fra egen boring.

Hove Vandværk orienterer løbende vandværkets brugere om vandkvalitet mm. primært ved opslag på denne hjemmeside, men også via ophængning i 'udstillingsvinduet' på vandværket. Ved særlige informationsbehov omdeles endvidere materiale til brugerne.

På vandværkets hjemmeside kan du læse mere om, hvordan vandværket er opbygget. Du kan også se takstblade, budget og regnskab samt materiale fra de årlige generalforsamlinger. Endelig kan du løbende se resultatet af vandprøver og -analyser, som tages af et uafhængigt laboratorium.

Vandværkets hjemmeside opdateres løbende med nyheder om driften, de seneste målinger af vandkvaliteten mv. Du kan tilmelde dig en SMS-service, hvor du får besked om planlagte driftsforstyrrelser og længerevarende afbrydelser af vandet. Du kan også bruge hjemmesiden til at indberette måleraflæsninger elektronisk.