marts 2012
Indkaldelse til
GENERALFORSAMLING
HOVE VANDVÆRK I/S
Der indkaldes hermed til generalforsamling i følge selskabets vedtægter. Generalforsamlingen afholdes:
Onsdag d. 28. marts 2012. 20.00.
Mødelokalerne i Kulturhuset på Flodvej, Ledøje-Smørum.
1) Valg af dirigent
2) Bestyrelsens beretning
3) Det reviderede regnskab til godkendelse
4) Budget
5) Forelæggelse af takstblad
6) Indkomne forslag: Forslag om ændring af selskabets vedtægter fra bestyrelsen
7) Valg af bestyrelsesmedlemmer
8) Valg af bestyrelsessuppleant
9) Valg af revisorer
10) Eventuelt
Vores kasserer, Ulla Nehm, har meddelt, at hun efter mange år i vandets tjeneste ikke ønsker at genopstille. Der skal derfor vælges et nyt bestyrelsesmedlem, som vil være indstillet på at varetage kassererfunktionen.
Vel mødt, bestyrelsen.
| INFORMATION FRA BESTYRELSEN |
| Sommeren nærmer sig - og dermed forhåbentlig også sol og varme. Mange har store badebassiner og swimmingpools, der skal fyldes. Hove Vandværk kan ikke uden videre levere ubegrænsede mængder af vand. Hvis flere forbrugere samtidigt lukker op for deres haner i meget lang tid, falder vandtrykket. I sidste ende kan det betyde, at der ikke kommer vand ud af hanerne. Derfor: Undlad at fylde svømmebassinet i de daglige spidsbelastningsperioder fra 7-9 og 15-19. Skal du en dag bruge rigtig meget vand, mere end 5m3, kan du forinden kontakte Hove Vandværk (Jørn Læsøe 2169 9724). Hvis du på forhånd anmelder dit behov, kan vandværket nemlig lettere kompensere for det øgede forbrug. |